Tilgængelighedserklæring

GENTOFTE KOMMUNE forpligter sig til at gøre webstedet https://tranegaard.aula.dk/ tilgængeligt, jf. ”Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer”.

Oplever du, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://tranegaard.aula.dk/?

Her har du mulighed for at underrette det ansvarlige offentlige organ om webstedets manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i webtilgængelighedsloven. Derudover har du også mulighed for at anmode om oplysninger, som det ansvarlige offentlige organ eventuelt har undtaget i medfør af lovens § 1, stk. 5 (undtagelse af indhold) og § 3, stk. 2 (uforholdsmæssig stor byrde).

Du kan kontakte GENTOFTE KOMMUNE, hvis du oplever, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://tranegaard.aula.dk/

Du bør ikke angive fortrolige eller følsomme personoplysninger som fx personnummer og helbredsoplysninger, når du kontakter det offentlige organ.

Overholdelsesstatus

Som offentligt organ skal man angive, i hvilket omfang ens websted overholder kravene til webtilgængelighed, som de fremgår af den harmoniserede standard EN 301 549. Overholdelsesstatus kan være:

  1. Webstedet overholder standarden fuldt ud
  2. Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav)
  3. Webstedet overholder ikke standarden (overholder ikke de fleste krav)

Det offentlige organ oplyser at: Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav). 

Det offentlige organ skal derudover beskrive, hvordan de har evalueret webstedet. Her er kategorierne:

  1. Det offentlige organ har selv evalueret webstedet
  2. Vurdering er foretaget af ekstern part
  3. Det offentlige organ har anvendt anden metode.

Det offentlige organ angiver metoden som: Vi har selv evalueret webstedet, Vurdering er foretaget af ekstern part.

Det offentlige organ beskriver vurderingsmetoden som: Sitets samlede tilgængeligheds niveau er indledningsvis i 2021 vurderet og beskrevet af tilgængelighedsrådgiver DIVERSA APS. Denne seneste evaluering baserer sig herpå men er foretaget af os selv

Evalueringsrapporter

Det offentlige organ har mulighed for at henvise til eventuelle evalueringsrapporter. 

Det offentlige organ oplyser:

Ikke-tilgængeligt indhold

Det offentlige organ har kategoriseret det ikke-tilgængelige indhold på dette websted. Under hver kategori kan der være en række emner, som vises med overskrifter samt en forklarende tekst. Et emne kan fx være manglende alternative tekster.

Ikke-tilgængeligt indhold inddeles i tre kategorier, og omhandler funktion eller indhold, der:

  1. ikke overholder webtilgængelighedsloven.
  2. ikke overholder webtilgængelighedsloven og falder ind under undtagelsen om en uforholdsmæssig stor byrde, fx en rapport eller vejledning der er meget omfangsrig og med en lille læserskare.
  3. ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven, som fx tekstning af videoer, der sendes live.

Overholder ikke webtilgængelighedsloven

  • Funktionelle billedlinks beskriver ikke deres funktion
    Der er på mange skolehjemmesider billedlinks, hvor funktionen af linket ikke beskrives i billedets alternative tekst. Dette er et problem, da billedets alternativtekst er hvad der navngiver linket, og hvis alternativteksten ikke beskriver funktionen af linket, så vil skærmlæserbrugere heller ikke vide, hvad linket fører til.
  • Dekorative billeder har alternativ tekster
    Der er flere steder hvor dekorative billeder har fået en alternativ tekst. Det vil være forstyrrende for skærmlæserbrugere, da billederne ikke tilføjer noget til indholdet. De vil derfor medføre et ekstra skærmlæserstop, når man navigerer igennem siden.
  • Overskrifter mangler semantisk kodning *
    Der findes tekst, der visuelt ligner overskrifter, ikke har en html-overskriftskode header, der markerer overskriftsstrukturen til den følgende tekst. Typiske problemer er at man viser overskriften ved eksempelvis fed skrift (html-tag b), kursiv (html-tag i), understregning af tekst (html-tag u), forskellige former for emfase (html-tag strong og em), linjeskift, anden skrifttype, store bogstaver (versaler), eller andet typografisk kneb.
  • Tomme overskrifter
    Der findes nogle steder med tomme overskrifter. Dvs. der findes overskriftskoder, uden at der er en overskrift.
  • Visuelle fremhævelser mangler semantisk kodning
    Nogle steder er der fremhævet tekst visuelt med fed b, kursiv i ,eller understregning u, uden at fremhævelsen er semantisk kodet med et html-tag som strong eller em. Det betyder, at fremhævelsen i teksten ikke formidles til skærmlæserbrugeren.
  • Liste-elementer mangler semantisk kodningggrund
    Et par steder er der fundet liste-elementer, der ikke har en semantisk markør for et liste-element. Liste-elementerne er typisk indskrevet med prikker i teksten eller hvert liste-element er kodet som et separat afsnit. Det betyder, at skærmlæserbrugere kan have svært ved at forstå den oplæste tekst, og hvordan teksten strukturelt hænger sammen. står.
  • Tabeller mangler semantiske kolonneoverskrifter
    Der er flere tabeller som mangler semantisk kodet overskrifter og dette problem udmønter sig på flere forskellige måder. Det gør sig gældende for tekst der visuelt fremstår som kolonneoverskrifter, men ikke er kodet semantisk korrekt og for tabeller der ikke har en række med kolonneoverskrifter. Når en tabel ikke har kolonneoverskrifter, vil det være svært for skærmlæserbrugere at forstå forbindelsen mellem indholdet samtidig med at der navigeres i indholdet.
  • Tabeloverskrifter er lavet som separat tabelter
    Når tabeloverskrifter laves som en separat tabel, vil der ikke være nogen semantisk sammenhæng mellem overskrifterne og cellerne i den anden tabel. Som skærmlæserbruger vil man derfor have svært ved at forstå indholdet og i tabellen med data."
  • Tekstlinks kun adskilt ved farve
    Tekstlinks er kun adskilt ved farve fra almindelig, omgivende tekst, og kontrasten mellem farven på links og almindelig tekst er under 3:1, hvilket er utilstrækkeligt til at eksempelvis svagtseende brugere kan skelne og se links.
  • Tilstand for menu (åbent undermenupunkt)
    I venstre menu vises åbent undermenupunkt udelukkende ved farveskift fra sort til grønblå skrift. Det betyder, at svagtseende og brugere med nedsat farvesyn kan have svært ved at se hvilken menu, der er åben.
  • Åben venstre menu med musefokus (blå tekst på grå baggrund)>çyš
    En generel fejl er, at hvis man åbner et menupunkt, ses det i venstre menu som blå tekst på hvid baggrund, og hvis man derefter fører musen henover det, farves baggrunden mørkegrå. Den blå tekst på den grå baggrund har en kontrast til den grå baggrund på 1,7:1, hvilket er utilstrækkeligt. Det betyder, at svagtseende brugere ikke kan se hvad der står.
  • Overskrifter i tabel (blå skrift på mørkegrå baggrund)
    Et enkelt sted har vi fundet en tabeloverskrift, hvor skriften er med blå skrift på en mørkegrå baggrund. Her er kontrasten 1,15:1, hvilket får teksten til at flyde sammen med baggrunden. Det betyder, at alle brugere har svært ved at se teksten.
  • Tekstlinks med blå skrift på mellemgrå baggrund
    De blå tekstlinks har tilstrækkelig kontrast på den lyseste grå baggrund, men når de optræder på den mellemgrå baggrund i eksempelvis skemaer nogle få steder, har de en kontrast til den mellemgrå baggrund på 4,1:1 og visse steder på 3,6:1, hvilket er utilstrækkeligt. Det betyder, at svagtseende brugere kan have svært ved at se hvad der står.
  • Tekstlinks på mellemgrå baggrund (Blålilla)rund
    På en side, hvor der i øvrigt anvendes en anden skriftfarve på siden, anvendt en blålilla farve til klikbare mailadresser og øvrige links. Kontrasten mellem den blålilla farve og den grå baggrund er 3,8:1, hvilket er utilstrækkeligt. Det betyder, at svagtseende brugere kanhave svært ved at se teksten.
  • Formålet med linket fremgår ikke
    Det skal være muligt at forstå funktionen af et link ved at kigge på linkteksten eller den tekst, der står i samme paragraf som linket. Hvis ikke et link er beskrevet på en af disse to måder, vil skærmlæserbrugere ikke vide hvad funktionen af linket er, og det vil derfor tage længere tid at forstå indholdet af den side, der linkes til. står.
  • PDF’ er ikke tilgængelig
    PDF-filer skal ifølge loven om webtilgængelighed overholde de samme krav til tilgængelighed som øvrigt indhold på hjemmesiden. Skolerne har generelt meget indhold, der er offentliggjort som pdf-filer, herunder essentielt indhold, eksempelvis Beredskabsplan for 10. klasserne, Ansøgningsskema til biotek-uddannelsen, Feriekalender, Fritagelsesseddel, Fejlmeldinger og Udlånsaftaler vedr. computere, Lektiepolitik, m.v. Hvis ikke indhold og evt. formularer er tilgængeligt, betyder det, at eksempelvis skærmlæserbrugere ikke har fuld adgang til indhold og brugen af dokumenterne.

Uforholdsmæssig stor byrde

Ikke udfyldt

Ikke omfattet af loven

Ikke udfyldt

Initiativer for at opnå en højere grad af webtilgængelighed

Det offentlige organ har mulighed for at beskrive, hvad de gør for at opnå en højere grad af webtilgængelighed på webstedet.

Det offentlige organs beskrivelse:

Ingen beskrivelse

Henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, om webtilgængelighedsloven overholdes.

Før du kontakter Digitaliseringsstyrelsen, skal du kontakte den ansvarlige myndighed eller det offentligretlige organ med henblik på at løse webtilgængelighedsproblemet. Det gør du ved hjælp af kontaktinformationen, der fremgår øverst i denne tilgængelighedserklæring.

Hvis du oplever, at myndigheden eller det offentligretlige organ, der har ansvaret for webstedet, ikke svarer tilfredsstillende på din henvendelse, kan du sende en henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen på mail webtilsyn@digst.dk eller indtale en besked på telefon 20 16 36 12.

Digitaliseringsstyrelsen vurderer din henvendelse og vender tilbage inden 10 arbejdsdage.

Digitaliseringsstyrelsen anvender henvendelserne som input til tilsynsindsatsen for overholdelse af webtilgængelighedsloven. For henvendelser, der ikke er relateret til webtilgængelighed, skal du kontakte den relevante myndighed direkte.