Tilgængelighedserklæring

Udlændinge- og Integrationsministeriet forpligter sig til at gøre webstedet https://www.nyidanmark.dk/ tilgængeligt, jf. ”Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer”.

Oplever du, at der er ikketilgængeligt indhold på https://www.nyidanmark.dk/?

Her har du mulighed for at underrette det ansvarlige offentlige organ om webstedets manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i webtilgængelighedsloven. Derudover har du også mulighed for at anmode om oplysninger, som det ansvarlige offentlige organ eventuelt har undtaget i medfør af lovens § 1, stk. 5 (undtagelse af indhold) og § 3, stk. 2 (uforholdsmæssig stor byrde).

Du kan kontakte Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvis du oplever, at der er ikketilgængeligt indhold på https://www.nyidanmark.dk/

Overholdelsesstatus

Som offentligt organ skal man angive, i hvilket omfang ens websted overholder kravene til webtilgængelighed, som de fremgår af den harmoniserede standard EN 301 549. Overholdelsesstatus kan være:

  1. Webstedet overholder standarden fuldt ud
  2. Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav)
  3. Webstedet overholder ikke standarden (overholder ikke de fleste krav)

Det offentlige organ oplyser at: Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav). 

Det offentlige organ skal derudover beskrive, hvordan de har evalueret webstedet. Her er kategorierne:

  1. Det offentlige organ har selv evalueret webstedet
  2. Vurdering er foretaget af ekstern part
  3. Det offentlige organ har anvendt anden metode.

Det offentlige organ angiver metoden som: Vi har selv evalueret webstedet, Vurdering er foretaget af ekstern part.

Evalueringsrapporter

Det offentlige organ har mulighed for at henvise til eventuelle evalueringsrapporter. 

Det offentlige organ oplyser: Ingen henvisning til evalueringsrapporter

Ikketilgængeligt indhold

Det offentlige organ har kategoriseret det ikketilgængelige indhold på dette websted. Under hver kategori kan der være en række emner, som vises med overskrifter samt en forklarende tekst. Et emne kan fx være manglende alternative tekster.

Ikketilgængeligt indhold inddeles i tre kategorier, og omhandler funktion eller indhold, der:

  1. ikke overholder webtilgængelighedsloven.
  2. ikke overholder webtilgængelighedsloven og falder ind under undtagelsen om en uforholdsmæssig stor byrde, fx en rapport eller vejledning der er meget omfangsrig og med en lille læserskare.
  3. ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven, som fx tekstning af videoer, der sendes live.

Overholder ikke webtilgængelighedsloven

  • Dokumenter
    Det er ikke alle pdf-filer og Word-filer, som er tilgængelige. Vi arbejder på at gøre dokumenterne tilgængelige.
  • Print selv-ansøgningsskemaer
    Det er ikke alle print selv-ansøgningsskemaer i Word- og/eller pdf-format, som er tilgængelige. Print selv-ansøgningsskemaer, som også findes som digitale (online) ansøgningsskemaer på nyidanmark.dk, vil ikke blive gjort tilgængelige. Brugerne af nyidanmark.dk har mulighed for at benytte de digitale (online) ansøgningsskemaer i stedet for. Vi arbejder på at gøre de print selv-ansøgningsskemaer tilgængelige, som ikke også findes i en digital (online) version, og samtidig arbejder vi på at få digitaliseret alle vores print selv-skemaer.
  • Seneste tal på udlændingeområdet
    Excel- og pdf-filen med de seneste tal på udlændingeområdet, som opdateres ca. én gang om måneden, er ikke tilgængelige. Vi arbejder på at gøre disse filer tilgængelige.
  • Heading-hierarki
    Der anvendes ikke et korrekt heading-hierarki på alle sider. Dette forventes rettet inden udgangen af 2020.

Uforholdsmæssig stor byrde

Ikke udfyldt

Ikke omfattet af loven

  • Dokumenter lagt på nyidanmark.dk før 23. september 2018
    Dokumenter, der er lagt på nyidanmark.dk før d. 23. september 2018, er ikke gjort tilgængelige, medmindre de er vurderet som værende væsentlige for administrative processer.

Initiativer for at opnå en højere grad af webtilgængelighed

Det offentlige organ har mulighed for at beskrive, hvad de gør for at opnå en højere grad af webtilgængelighed på webstedet.

Det offentlige organs beskrivelse:

Vi er i gang med at tilgængeliggøre dokumenter, som er lagt på nyidanmark.dk fra d. 23. september 2018. Vi forventer, at dette arbejde er færdiggjort inden udgangen af 2020. Ikke alle dokumenter, som fremadrettet bliver offentliggjort på nyidanmark.dk, vil i første omgang være tilgængelige, men de vil snarest muligt efter offentliggørelse blive erstattet af tilgængelige versioner. Desuden er vi i gang med at tilgængeliggøre de print selv-ansøgningsskemaer, som ikke også findes i en digital (online) version. Dette arbejde forventes ligeledes færdiggjort inden udgangen af 2020.

Håndhævelse af webtilgængelighedsloven

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, om webtilgængelighedsloven overholdes.

Før du kontakter Digitaliseringsstyrelsen, skal du forinden kontakte det offentlige organ med henblik på at løse webtilgængelighedsproblemet. Dette gør du via kontaktinformationen, der fremgår øverst i denne tilgængelighedserklæring.

Hvis du oplever, at det offentlige organ, der har ansvaret for webstedet, ikke svarer tilfredsstillende på din henvendelse, kan du sende en henvendelse via henvendelsesformularen.