Tilgængelighedserklæring

GENTOFTE KOMMUNE forpligter sig til at gøre webstedet https://munkegaardsskolen.aula.dk/ tilgængeligt, jf. ”Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer”.

Oplever du, at der er ikketilgængeligt indhold på https://munkegaardsskolen.aula.dk/?

Her har du mulighed for at underrette det ansvarlige offentlige organ om webstedets manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i webtilgængelighedsloven. Derudover har du også mulighed for at anmode om oplysninger, som det ansvarlige offentlige organ eventuelt har undtaget i medfør af lovens § 1, stk. 5 (undtagelse af indhold) og § 3, stk. 2 (uforholdsmæssig stor byrde).

Du kan kontakte GENTOFTE KOMMUNE, hvis du oplever, at der er ikketilgængeligt indhold på https://munkegaardsskolen.aula.dk/

  • E-mail: kjmt@gentofte.dk
  • Kontaktfunktion: Kristoffer Theil, IT-Didaktisk konsulent

Du bør ikke angive fortrolige eller følsomme personoplysninger som fx personnummer og helbredsoplysninger, når du kontakter det offentlige organ.

Overholdelsesstatus

Som offentligt organ skal man angive, i hvilket omfang ens websted overholder kravene til webtilgængelighed, som de fremgår af den harmoniserede standard EN 301 549. Overholdelsesstatus kan være:

  1. Webstedet overholder standarden fuldt ud
  2. Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav)
  3. Webstedet overholder ikke standarden (overholder ikke de fleste krav)

Det offentlige organ oplyser at: Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav). 

Det offentlige organ skal derudover beskrive, hvordan de har evalueret webstedet. Her er kategorierne:

  1. Det offentlige organ har selv evalueret webstedet
  2. Vurdering er foretaget af ekstern part
  3. Det offentlige organ har anvendt anden metode.

Det offentlige organ angiver metoden som: Vurdering er foretaget af ekstern part.

Det offentlige organ beskriver vurderingsmetoden som: Sitets samlede tilgængelighedsniveau er vurderet og beskrevet af tilgængelighedsrådgiver DIVERSA APS

Evalueringsrapporter

Det offentlige organ har mulighed for at henvise til eventuelle evalueringsrapporter. 

Det offentlige organ oplyser:

Ikketilgængeligt indhold

Det offentlige organ har kategoriseret det ikketilgængelige indhold på dette websted. Under hver kategori kan der være en række emner, som vises med overskrifter samt en forklarende tekst. Et emne kan fx være manglende alternative tekster.

Ikketilgængeligt indhold inddeles i tre kategorier, og omhandler funktion eller indhold, der:

  1. ikke overholder webtilgængelighedsloven.
  2. ikke overholder webtilgængelighedsloven og falder ind under undtagelsen om en uforholdsmæssig stor byrde, fx en rapport eller vejledning der er meget omfangsrig og med en lille læserskare.
  3. ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven, som fx tekstning af videoer, der sendes live.

Overholder ikke webtilgængelighedsloven

  • Alternativ tekst på logo i login (Aula)
    I toppen af alle sider er der et log ind-link. Aula-teksten er lavet som et 'svg' element og opfattes derfor som et billede af skærmlæsere. Den alternative tekst på disse billeder er ”Logo”, det betyder at skærmlæsere læser ”Logo login”, hvilket ikke matcher det visuelle, hvor der står ”Aula Login”.
  • Dekorativt download-ikon læses som ”Shape” (Aula)
    Download-symbolet til dokumenter er lavet som et 'svg' element med titlen ”Shape”, hvilket betyder, at eksempelvis skærmlæserbrugere vil få ikonet læst op som ”Shape graphic”, hvilket er forstyrrende for forståelsen.
  • Funktionelle billedlinks beskriver ikke deres funktion
    Der er billedlinks, hvor funktionen af linket ikke beskrives i billedets alternative tekst. Dette er et problem, da billedets alternativtekst er hvad der navngiver linket, og hvis alternativteksten ikke beskriver funktionen af linket, så vil skærmlæserbrugere heller ikke vide, hvad linket fører til.
  • Dekorative billeder har alternativ tekster
    Der er flere steder hvor dekorative billeder har fået en alternativ tekst. Det vil være forstyrrende for skærmlæserbrugere, da billederne ikke tilføjer noget til indholdet. De vil derfor medføre et ekstra skærmlæserstop, når man navigerer igennem siden.
  • Kort til navigationsbrug
    Der er fundet eksempler på kort som bruges til navigation, hvilket betyder at den nødvendige information for at finde frem til et sted kun er givet ved hjælp af et kort.
  • Overskrifter mangler semantisk kodning
    Der er tekst, der visuelt ligner overskrifter, ikke har en html-overskriftskode 'header', der markerer overskriftsstrukturen til den følgende tekst. Typiske problemer er at man viser overskriften ved eksempelvis fed skrift (html-tag 'b'), kursiv (html-tag 'i'), understregning af tekst (html-tag 'u'), forskellige former for emfase (html-tag 'strong' og 'em'), linjeskift, anden skrifttype, store bogstaver (versaler), eller andet typografisk kneb.

Uforholdsmæssig stor byrde

  • Flere ”main” landemærker på samme side, (Aula)
    På mange sider ligger sidens overskrift indlejret i et main landemærke. Umiddelbart efter følger endnu et ”main” landemærke med sidens egentlige indhold. Landemærker benyttes bl.a. til at formidle sidens struktur til skærmlæserbrugere, og ”main” landemærket specifikt til at markere sidens hovedindhold. Når det første ”main” landemærke på siden, som brugeren møder, kun indeholder sidens overskrift, giver det det indtryk for skærmlæserbrugere, at der ikke er andet indhold på siden end overskriften.
  • To brødkrummenavigationer, (Aula)
    Rundt om sidens brødkrumme ligger der to landemærker. Det ene er navngivet ”Brødkrummer”, og det andet ”Brødkrumme”. De to navigationslandemærker i koden matcher ikke det, man visuelt ser på siden, hvor der kun er et enkelt brødkrumme-navigationsområde. Den dobbelte kodning af brødkrumme-navigationen gør det unødvendigt besværligt at navigere på siden for f.eks. skærmlæserbrugere, der navigerer ved hjælp af landemærker.
  • Tomme overskrifter
    Der findes nogle steder med tomme overskrifter. Dvs. der findes overskriftskoder, uden at der er en overskrift.
  • Manchetter kodet som overskrift
    Et par steder er en underrubrik/manchettekst kodet som overskrift. Det betyder at brugere der er afhængige af at navigere efter overskrifter, får uoverskueligt mange overskrifter at navigere i. Overskrifter skal kun anvendes til at inddele en sides indhold i logiske sektioner med en sigende overskrift til hver sektion.
  • Citater er ikke markeret semantisk i koden
    Der er en håndfuld steder, hvor citater ikke er angivet som citat i koden. Det betyder, at skærmlæserbrugere, der ikke kan se den visuelle styling med anførselstegn og kursiv, ikke får oplyst at der er tale om et citat.
  • Visuelle fremhævelser mangler semantisk kodning
    Nogle steder er der fremhævet tekst visuelt med fed 'b', kursiv 'i' ,eller understregning 'u', uden at fremhævelsen er semantisk kodet med et html-tag som 'strong' eller 'em'. Det betyder, at fremhævelsen i teksten ikke formidles til skærmlæserbrugere.
  • Liste-elementer mangler semantisk kodning
    Et par steder er der fundet liste-elementer, der ikke har en semantisk markør for et liste-element. Liste-elementerne er typisk indskrevet med prikker i teksten eller hvert liste-element er kodet som et separat afsnit. Det betyder, at skærmlæserbrugere kan have svært ved at forstå den oplæste tekst, og hvordan teksten strukturelt hænger sammen.
  • Tekstlinks kun adskilt ved farve
    Tekstlinks er kun adskilt ved farve fra almindelig, omgivende tekst, og kontrasten mellem farven på links og almindelig tekst er under 3:1, hvilket er utilstrækkeligt til at eksempelvis svagtseende brugere kan skelne og se links.
  • Tilstand for menu (åbent undermenupunkt)
    I venstre menu vises åbent undermenupunkt udelukkende ved farveskift fra sort til grønblå skrift. Det betyder, at svagtseende og brugere med nedsat farvesyn kan have svært ved at se hvilken menu, der er åben.
  • Åben venstre menu med musefokus (blå tekst på grå baggrund)
    Hvis man åbner et menupunkt, ses det i venstre menu som blå tekst på hvid baggrund, og hvis man derefter fører musen henover det, farves baggrunden mørkegrå. Den blå tekst på den grå baggrund har en kontrast til den grå baggrund på 1,7:1, hvilket er utilstrækkeligt. Det betyder, at svagtseende brugere ikke kan se hvad der står.
  • Tekstlinks med blå skrift på mellemgrå baggrund
    De blå tekstlinks har tilstrækkelig kontrast på den lyseste grå baggrund, men når de optræder på den mellemgrå baggrund i eksempelvis skemaer nogle få steder, har de en kontrast til den mellemgrå baggrund på 4,1:1 og visse steder på 3,6:1, hvilket er utilstrækkeligt. Det betyder, at svagtseende brugere kan have svært ved at se hvad der står.
  • Menuer kan ikke lukkes, (Aula)
    I den vandrette menu åbnes menuer og undermenuer automatisk og den eneste måde man kan lukke dem på igen, er ved at fjerne musen fra menuen. Det betyder eksempelvis, at brugere, der benytter forstørrelsesprogrammer vil have svært ved at navigere på siden.
  • Tastaturfokus er ikke begrænset til menuen, (Aula)
    Når man åbner hamburgermenuen, f.eks. hvis man har forstørret til 200%, kan man stadig navigere i indholdet bagved. Det vil gøre det meget svært for tastatur- og skærmlæserbrugere at anvende menuen.
  • Formålet med linket fremgår ikke
    Det skal være muligt at forstå funktionen af et link ved at kigge på linkteksten eller den tekst, der står i samme paragraf som linket. Hvis ikke et link er beskrevet på en af disse to måder, vil skærmlæserbrugere ikke vide hvad funktionen af linket er, og det vil derfor tage længere tid at forstå indholdet af den side, der linkes til.
  • Indhold kan kun findes og nås via menuerne, (Aula)
    Indhold kan kun findes via menustrukturen. Det betyder, at brugere, der foretrækker at finde informationen via en søgefunktion, f.eks. fordi de bruger skærmlæser eller har kognitive eller læsemæssige problemer, ikke har denne alternative mulighed.
  • Navngivning af undermenu som primær navigation, (Aula)
    Når der åbnes en undermenu, placeres den kodemæssigt i et landemærke, som har tilknyttet label ”Primær navigation”. Det betyder, at det er svært for brugere som er afhængige af navngivne landemærker, fx skærmlæserbrugere, at orientere sig i menuerne, når der dels findes en ”Hovedmenu” og en ”Primær navigation”, som navngivningsmæssigt minder om hinanden.
  • Aula linknavn matcher ikke label, (Aula)
    Link til at gå til Aula log ind siden fremstår visuelt som ”Aula Login”, men linkets navn er ”Logo Login”, da Aula teksten er et billede med alternativteksten ”Logo”. Det betyder at der ikke er sammenhæng mellem linkets synlige label og kodemæssige navn. Det kan give problemer for fx taleinputbrugere, som vil give taleinput kommandoer på baggrund af, hvad de visuelt kan se på siden, men som ikke vil fungere, fordi linkets navn kodemæssigt ikke matcher det, som man ser på skærmen.
  • Manglende sprogkode for engelsk sprog på engelsksprogede sider
    Der forekommer et par sider på engelsk, hvor der mangler sprogkode for engelsk. Det betyder, at skærmlæsere læser siden op med en dansk stemme, som om det var dansk, hvilket kan være forvirrende og uforståeligt.
  • Engelsk sprogkode ved dansk tekst
    Der forekommer en engelsk sprogkode ved en dansk tekst, hvilket er en uforklarlig fejl. Det betyder, at den pågældende tekst, ”Frikvarter: ” læses op af en engelsktalende som om det var et engelsk ord i skærmlæserne, hvilket kan gøre teksten uforståelig og forvirrende.
  • Hovedmenu og undermenuer formidler ikke rolle og tilstand, (Aula)
    Hovedmenuen fungerer visuelt sådan, at der er nogle hovedpunkter, der kan foldes ud, så flere underpunkter vises. Når menuen vises med et skærmlæserprogram, er samtlige underpunkter konstant synlige uanset, at de ikke visuelt er foldet ud. Alle menupunkterne er kodet som links, der giver skærmlæserbrugeren en forventning om, at man kommer til en ny side ved at aktivere linket. Reelt folder nogle links bare underpunkter ud. Når man som skærmlæserbruger aktiverer et link i menuen, foldes menuen visuelt ud. Dette formidles ikke gennem skærmlæseren, da denne allerede viser hele menuen inklusivt underpunkter til brugeren. Resultatet er, at brugeren oplever, at der intet sker, hvis der trykkes på et link. Kun hvis brugeren vælger endnu engang at trykke på samme link, kommer man faktisk til den ønskede side. Men det er meget svært at gennemskue, hvad der sker, når man ikke visuelt kan se menuen.
  • PDF’ er ikke tilgængelig
    PDF-filer skal ifølge loven om webtilgængelighed overholde de samme krav til tilgængelighed som øvrigt indhold på hjemmesiden. Skolerne har generelt meget indhold, der er offentliggjort som pdf-filer, herunder essentielt indhold, eksempelvis Beredskabsplan for 10. klasserne, Ansøgningsskema til biotek-uddannelsen, Feriekalender, Fritagelsesseddel, Fejlmeldinger og Udlånsaftaler vedr. computere, Lektiepolitik, m.v. Hvis ikke indhold og evt. formularer er tilgængeligt, betyder det, at eksempelvis skærmlæserbrugere ikke har fuld adgang til indhold og brugen af dokumenterne.
  • Cookie-banner kommer nederst på siden (Aula)
    Cookie-banneret ligger visuelt ovenpå siden som et frossent element, som man derfor som seende tilskyndes til at betjene som det første. I fokusrækkefølgen for tastaturet kommer det først i bunden af siden. Det betyder, at tastaturbrugere og skærmlæserbrugere skal klikke sig igennem hele siden, og at skærmlæserbrugere end ikke opdager banneret, førend de er gået i gang med at anvende løsningen via menuen.

Ikke omfattet af loven

Ikke udfyldt

Initiativer for at opnå en højere grad af webtilgængelighed

Det offentlige organ har mulighed for at beskrive, hvad de gør for at opnå en højere grad af webtilgængelighed på webstedet.

Det offentlige organs beskrivelse:

Redaktionelle fejl rettes efter skolernes sommerferie. Tekniske fejl (markeret med "(Aula)" sendes til Aula.

Henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, om webtilgængelighedsloven overholdes.

Før du kontakter Digitaliseringsstyrelsen, skal du kontakte den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ med henblik på at løse webtilgængelighedsproblemet. Det gør du ved hjælp af kontaktinformationen, der fremgår øverst i denne tilgængelighedserklæring.

Hvis du oplever, at den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ, der har ansvaret for webstedet, ikke svarer tilfredsstillende på din henvendelse, kan du sende en henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen gennem henvendelsesformularen eller indtale en besked på telefon 20 16 36 12.

Digitaliseringsstyrelsen anvender henvendelserne som input til monitorerings- og tilsynsindsatsen for overholdelse af webtilgængelighedsloven. Du kan ikke forvente at få svar på din henvendelse, medmindre Digitaliseringsstyrelsen har behov for yderligere uddybning.